Værd at vide om hundelegetøj

01 april 2022 Marie Pedersen

advertorial

De fleste af vores små, firbenede hundevenner elsker legetøj og kan lege med det i timevis. Hunde bliver aktiveret på flere måder, når de leger med legetøj. Det kan også være afstressende for hunden at lege. Derudover kan nogle typer hundelegetøj være med til at rense hundens tænder samt forebygge tandproblemer. Der er dog en række ting, man bør være opmærksom på, inden man køber sig fattig i hundelegetøj.

Det mest populære hundelegetøj

Noget af det mest populære hundelegetøj, man kan finde, er reb og bamser. Hunden kan trække i rebet og ruske i bamserne. Begge dele ligger naturligt til hunden, men man skal især være opmærksom på, hvor voldsom hunden er.

Er der tale om en hund, der trækker meget, eller endda har tendens til at ødelægge legetøj, er det vigtigt at man ikke lader hunden være alene med det. Især de klassiske reb, der er bundet med en stor knude i begge ender, kan blive revet i stykker. Hvis hunden indtager tråde fra reblegetøjet, kan det have store konsekvenser for hunden. Man skal dog ikke være bange for at give sin hund en bestemt type legetøj, man skal bare være opmærksom på, om den kan lege med det, uden at det går i stykker.

hundelegetøj

Leg, aktivering og godbidder

Mange hunde har glæde af at lege med legetøj, hvor der kan puttes godbidder i. En god valgmulighed er den såkaldte KONG, som er lavet af slidstærkt gummi. Det kegleformede stykke legetøj er hult, og din hund vil i høj grad blive aktiveret af at skubbe den rundt og se, om den kan få godbidderne ud.

Det kan især være en fordel at bruge en KONG eller en lignende type legetøj med godbidder i, hvis man har en hund der har tendens til at blive stresset. Hunden vil i stedet kaste sin energi og sit fokus på legetøjet og godbidderne.

Flere Nyheder